i urtiden overlevede vi kun, fordi vi arbejdede sammen i grupper. man døde, hvis man blev sat udenfor gruppen.

derfor bliver der stor-alarm inde i hjernen, hvis man føler sig alene & udenfor.

det er det farligste der kan ske for et menneske.

det sker ved svigt, overgreb, vold, mobning og skældud. mod en selv, eller man er vidne til det.

sådanne oplevelser kan alarm-hjernen overfølsom. så skal der meget lidt til, for at tænde alarmen.

alene

For mange år siden levede mennesker i naturen. Det gør vi stadigvæk, men på en anden måde.

Vi er ikke født med store kløer. Vi kan ikke flyve, og vi kan ikke løbe meget hurtigt. Så dengang, ude i naturen, overlevede vi kun, fordi vi hjalp hinanden og passede på hinanden.

Hvis man blev alene, fordi man blev væk, eller fordi man blev smidt ud, så døde man. Med mindre man var dygtig til at bruge sin krop, sine tanker og sig selv.

Vores kroppe kan huske, hvordan det var dengang. Derfor skriger kroppen, når vi føler os ensomme og svigtet af de vigtigste mennesker i vores liv.

Når vi giver hinanden lov til at være forskellige, så bliver vi stærke sammen.

Fordi det er trygt og godt at være et sted, hvor man godt må være sig selv, som man inderst inde ved, at man er og gerne vil være.

Og når man, dag for dag, går på opdagelse i verden, med sin krop og sine tanker, så kan man blive venner – også med sig selv.

når der er stor-alarm i hjernen, bliver der skruet ned for tænke-hjernen.

det bliver svært at forstå, lære og huske, hvilket gør det sværere at følge med i verden og at udtrykke sig.

kroppen kan få det dårligt.

man kan lande i mental livsfare, så det hele kommer til at handle om at overleve i gruppen. man prøver at gøre ligesom de andre, som de stærke, for at være accepteret.

mange vil gøre næsten alt for at føle sig accepteret.

det betyder, at man selv kan begynde at sige, eller gøre noget mod et andet menneske, som kan gøre personen bange og ked af det. i værste fald at påføre sig selv og andre lidelse.

vi ekskluderer andre, fordi vi selv er bange for at blive ekskluderet.

man vender det måske også mod sig selv - jeg er ikke god nok.

mennesker som begår vold, overgrebog mobber andre føler sig meget alene.

deres tænke-hjerner er skruet ned, så de ikke kan tænke sig om.

de har brug for hjælp til at tænke og handle positivt.

det handler også om kamp & flugt.

man kan blive udad-reagerende eller man gemmer sig. begge dele kan provokere andres alarm-hjerner, så de afviser én, og man bliver endnu mere alene.

en ond cirkel.

det hele kan blive så uudholdeligt, at man bedøver alarm-hjernen og tænke-hjernen med alkohol og stoffer.

og man kan ende i håbløshed & selvmordstanker.

stor-alarm i hjernen kan også aktivere sunde kamp-reaktioner:

en sund vrede, retfærdighedsfølelse, indignation og styrke.

man står op imod overgreb, undertrykkelse og uretfærdighed. bliver personligt, socialt og politisk modig, aktiv, søger indsigt og nye venner.

lyst & styrke til at befri sig selv & andre. hjælpe mennesker der er i nød.

hvis man ikke kan skabe et trygt fællesskab, bliver man nødt til at passe på sig selv.

et fristed

Der er så mange tanker, at man godt kan blive helt træt en gang imellem og få lyst til bare at få fri og slappe helt af inde i hovedet og slet ikke tænke noget som helst.

Det er ligesom at lave sig et helt privat og trygt fristed inde i sig selv, hvor der er fred og ro og alting er godt.

Inde i dit fristed har du lov til at indrette dig præcist, som du vil.

Du kan give dig selv lov til at ha’ det fuldstændig godt på alle måder, og du har alle muligheder til rådighed, fordi du kan bruge din fantasi.

Inde i dit fristed kan du få lov til at være dig, som du inderst inde ved, at du er, og som du gerne vil udvikle dig til at være.

I dit fristed har du adgang til alt det bedste i dig – alt det som føles rigtigt.

Du kan altid bevæge dig ind i dit trygge fristed, i kort tid eller i lang tid, når du har lyst til det eller har brug for det, og du kan udvikle dit fristed, som du vil.

man kan gøre meget for at skabe et trygt & stærkt fællesskab, hvor ingen føler sig udenfor.

• dele denne viden om udstødningens mekanismer med hinanden.

• dyrke forskellighed som grundlæggende værdi.

• være sammen om fælles positive aktiviteter og mål.

• dyrke fejl som mulighed for læring - vi øver os sammen.

• sikre at alle får passende udfordringer og masser af succesoplevelser.

• tale ordentligt til hinanden.

• sige hej, lytte til hinanden, se på hinanden med smilende øjne.

• vise omsorg, når noget er svært.

• være fysiske aktive sammen.

• vær forsigtig med rusmidler.